Kvalitetschef

Udvikling af kvalitetsfunktionen i dynamisk vækstvirksomhed

Viminco er på en vækstrejse og har ambitiøse mål for fremtiden. Som et led i vækststrategien har de lagt QA funktionen og QC-laboratorie sammen i én afdeling. Viminco søger derfor nu en stærk Kvalitetschef til at lede og udvikle funktionen.

Dynamisk lederrolle med stort impact
Som Kvalitetschef vil du referere direkte til Vimincos direktør og lede et team af 7 dygtige QA-medarbejdere. Derudover vil du også være ansvarlig for QC-laboratoriet med 15 engagerede medarbejdere med en Team Leder i spidsen. Du vil skabe rammerne for at fælles synergier kan etableres og motivere til at alle hver især kan yde bedst muligt.

Du vil definere og strukturere arbejdsgangene og sætte barren for kvalitet – både i afdelingen men samtidig også ud i hele organisationen. For med dit stærke lederskab vil du sætte kvalitet og effektivitet på dagsordenen og skabe det rette mind-set på tværs af hele organisationen.

Foruden at lede en afdeling på over 20 ansatte, vil du samtidig også være en vigtig del af Vimincos ledergruppe, hvor du skal bidrage til at definere og opnå fælles målsætninger for hvor Viminico forretningsmæssigt skal hen i fremtiden.

Faglig tyngde og motiverende lederskab
Som Kvalitetschef forventer vi, at du har en kvalificeret faglig QA-erfaring, samt en solid ledelsesballast inden for QA. Du har en relevant akademisk baggrund inden for lægevidenskab, farmaci, kemi eller biologi og det vil være en fordel hvis du har arbejdet som QP. Vigtigst er det, at du har arbejdet med frigivelser kombineret med, at du har den rette baggrund for at kunne blive QP. Du favner at se kvalitet fra et helhedsperspektiv og forstår at arbejde med kvalitet i en forretningsorienteret kontekst.

Som person er du god til at motivere og få dine medarbejdere med dig og opretholde et entusiastisk miljø. Du er fremtidssynet og kan med din strategiske tankegang se og handle på fremtidige kvalitetsudfordringer.

Interesseret?
Vil du være en del af en vækstrejse i en virksomhed, hvor der er korte beslutningsveje og hvor du kan være en aktiv spiller i at lede en virksomhed bredt? Så må du endelig ikke tøve med at ringe til os og høre mere om muligheden.

Tag det næste skridt i din karriere
Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Send venligst din ansøgning med CV via Compass’ hjemmeside www.compasshrg.com. Uagtet ansøgningsfristen behandler vi ansøgninger løbende. Dog beder vi dig ansøge hurtigst muligt for at sikre, at din ansøgning bliver taget i betragtning. Har du spørgsmål inden, så kontakt meget gerne Research Consultant Kristian Aagerup på 70 20 12 75. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Viminco er en dansk baseret kontraktudvikler og producent af specialty og niche lægemidler. De producerede den første tablet i 1930erne og er i dag blandt de største i Norden. Virksomheden ligger i naturomgivelse med udsigt til frugtplantage og nær vandet og beskæftiger i dag ca. 120 engagerede og kompetente medarbejdere. Viminco er 100 % ejet af Orifarm Group, med hvem de sammen udvikler deres produkter og muligheder. I dag tæller kundelisten over 15 virksomheder – både nationalt og international. Alle markedsfører højt profilerede OTC, RX eller kosttilskudsprodukter.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Skælskør
Reference: 1903.288
Virksomhed: Viminco

Kontakt: